Forside › Artikler

E-mailmarketing og GDPR: samtykke, nyhedsbreve og god skik

13.10.2026 · Kommunikation

Generel guide til e-mailmarketing i Danmark: samtykke efter markedsføringsloven, GDPR's krav til behandling af persondata og god praksis for nyhedsbreve.

E-mail er stadig en af de kanaler, der giver det bedste afkast – fordi modtageren selv har bedt om at høre fra dig. Netop derfor er reglerne stramme. I Danmark spiller to regelsæt sammen: markedsføringsloven, der bestemmer, hvornår du må sende markedsføring elektronisk, og databeskyttelsesforordningen (GDPR), der bestemmer, hvordan du må behandle persondata.

Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning.

Hovedreglen: forudgående samtykke

Du må som udgangspunkt ikke sende markedsføring via e-mail, sms eller lignende til en modtager, der ikke på forhånd har givet samtykke. Reglen kaldes ofte "spamforbuddet" og gælder både over for forbrugere og virksomheder.

Et gyldigt samtykke skal være:

  • Frivilligt – ikke en betingelse for at få noget andet.
  • Specifikt – modtageren skal vide, hvad de siger ja til (fx nyhedsbrev om bestemte emner).
  • Informeret – det skal fremgå, hvem der sender.
  • Utvetydigt – en aktiv handling, fx et flueben, der ikke er sat på forhånd.

Det skal være lige så let at trække samtykket tilbage som at give det, og hver udsendelse skal indeholde en enkel afmeldingsmulighed.

Undtagelsen for eksisterende kunder

Der findes en snæver undtagelse: Har du fået kundens e-mailadresse i forbindelse med et salg, kan du under visse betingelser markedsføre dine egne, tilsvarende produkter, hvis kunden tydeligt fik mulighed for at frabede sig det ved indsamlingen og i hver efterfølgende henvendelse. Undtagelsen fortolkes snævert – er du i tvivl, så indhent samtykke.

Hvad GDPR tilføjer

  • Dokumentation: Du skal kunne vise, hvornår og hvordan hver modtager har givet samtykke. Double opt-in gør det lettere.
  • Dataminimering: Indsaml kun de oplysninger, du faktisk bruger. Behøver du fødselsdato for at sende et nyhedsbrev?
  • Oplysningspligt: Fortæl i en privatlivspolitik, hvad du gør med data, hvor længe du gemmer dem, og hvem du deler dem med.
  • Databehandleraftale: Bruger du et e-mailsystem, er leverandøren typisk databehandler, og der skal være en aftale.
  • Sletning: Fjern afmeldte og længe inaktive modtagere efter faste regler.

Datatilsynet fører tilsyn med GDPR, mens Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven.

God praksis ud over loven

  • Sæt forventninger ved tilmelding: hvad får man, og hvor tit?
  • Segmentér, så modtagerne får det, der er relevant for dem.
  • Brug en genkendelig afsender og en ærlig emnelinje.
  • Mål åbninger med forsigtighed – privatlivsfunktioner i mailprogrammer gør åbningsrater upålidelige. Klik og konverteringer er bedre pejlemærker. Se måling og KPI'er.

Læs også om de generelle reklameregler i Danmark.

Nøgleord: E-mailmarketing, GDPR, Lovgivning

Læs også