| Værd at vide Reklame for Alvor har været arrangeret i Danmark siden 1998. RfA arbejdsgruppen under Huset Markedsføring er ansvarlig for arrangementets gennemførelse.
Konkurrenceregler 2011 Reklame for Alvor konkurrencen er åben for alle bureauer, og det står deltagerne frit at indsende flere forslag. Dog skal bureauet være i stand til at færdiggøre den endelige kampagne. Et kampagneforslag skal bestå af layouts/løsninger til: Dagspresse: 3 helsides annoncer Måneds/Uge-/fagpresse: 1 - 3 helsides annoncer Tv: 1 - 2 tv-spots (max 30 sek.) Outdoor: 1 - 3 bushængeskilte, outdoor skærm 384x288 pixels Postkort: 1 postkort Banner: 2-3 banner på henholdsvis størrelse 728x90 pixels(50 KB) og/eller 147x300 pixels (30 KB) Evt. elementer til sociale medier Kortfattet kommunikationsstrategi (max 2 sider) Praktiske oplysninger Annoncer og øvrige elementer opklæbes på karton (max 35 x 70 cm). Idéer til film leveres som storyboard, manuskript eller VHS/kassettebånd/CD/DVD. Idéerne skal kunne produceres til lave omkostninger, og må ikke overstige 30 sekunder. Bureauets navn, adresse, telefonnummer og team fra kampagnen skrives ned og lægges i en anonym konvolut mærket "Bureau". I en anden anonym konvolut mærket "Kommunikationsstrategi", lægges en kommunikationsstrategi på max. 2 A4 sider. Begge konvolutter limes på bagsiden af det første board. Indsendes der mere end én kampagne, skal hver kampagne indsendes for sig. Bureauets navn må ikke fremgå af kampagneelementerne. Alle elementer i hver kampagne skal nummereres på bagsiden: 1/12, 2/12, 3/12 osv. Briefing udsendes Se tidsplan under Årets Kampagne/Tidsplan Indsendelsesfrist Se tidsplan under Årets Kampagne/Tidsplan Alt materiale sendes til Reklame for Alvor Huset Markedsføring Att.: Mette Tingleff Nordre Fasanvej 113 - 115 2000 Frederiksberg. Prisoverrækkelse Er hvert år en ny og spændende overraskelse Kampagnestart Kampagnen skal køre i marts måned 2012. Teknisk gennemførelse Vinderne og disses bureau vinder æren og ansvaret for færdiggørelsen af kampagnen. Det vil sige produktion af annoncer, tv-spots, outdoor, postkort, web m.m. Dette gøres i samarbejde med leverandører og producenter, der støtter Reklame for Alvor. Det forudsættes, at vinderteamet færdiggør kampagnen i januar og februar måned. Som noget nyt i 2009 modtager årets vinderbureau et "års-logo", som bureauet kan bruge til at markedsføre sig med, logoet symboliserer en bevidsthed om et socialt ansvar og et overskud til samfundet. |